Tuschstreger
på hånden ang.
byernes forskelle
blegner, streger om
vejene ud af byerne, ikke
hvad vi længere huskede, men
hvordan vi kastende lo
sovende på nattens trafik
rundt et rødt lysende blod om byerne, i
stråler og ringe, gennem omfartens
fravær af bevidsthed:
Man
overlod farten at
tage livet med, bevidstløst,
men levende, i de år, og
i byerne de mennesker, der
ikke tog af sted, men blev
ved at tages af byerne
indenfor murene og under
fremtidens nat, der blev
længere og mere overskrevet
af koder som pusset fra stenene i
gaderne og urørlige de horisonter
udenfor byerne og en følelse
af utroværdig skønhed
set fra tagene, fordi
fremtidens himle blev anderledes
og ophøret i trafikken, altid
fjernere, mens lyden af dig
også blev svagere,
hvad sagde du
om jaget i byerne?
Kom igen. Var det ikke
det vi huskede var
helt utroligt.
Byer som regn.
