Man kunne utvivlsomt blive ved meget længe
Der er plads nok og altid vej at tilbagelægge
Men der er så meget vand både indenfor og udenfor
Den her krop
Nogle gange når kirkeklokkerne lyder
Kan man med et se dem for sig
En emalje af tung glemsel
Der kan ringe modet fra selv den lyseste eftermiddag
Du ringede aldrig eller også tog jeg den ikke
Uanset hvad
Er der ingen der skriver breve længere ingen der
Slikker frimærker og poster spyt til deres elskede
Men måske er det bare en overgang
Måske har man slet ikke brug for ord
For at parre sig
Kanske at stilheden ved hvad den gør
