
Den første tanke ejer det hele.
Formdigtning i lande med designexcess
Designexcess i lande med formdigtning
Kiasme for ordets skyld
Det, der bevæger sig som snegle og ånder bevæger sig
de sene og næsten modvilligt yndefulde blandinger af væsker
/
Jeg ved ikke om det er sådan med digtning generelt, men
nu handler det om verdensbenævnelse på en måde,
der gør verden påfaldende lækkert gnidværdig.
Gnid på kuglen. Lotus.
For de udsiger et mylder af ting, der ikke kan siges imod fx
Havet er en scene, og det er den jo.
Panegyrisk uendelighed
Oxager eller Knøxgh
Anything goes
På et ikke nærmere bestemt sted i mellemgrunden
hviler en atavisme
som et blik der hviler
og på så mange sprog
at fremtiderne udmagrer mig
Så digtningen: to verdener i indikativ
sådan på så og så mange sprog.
Dream logic
Life-templates
American popular culture at its most hamburger
/
Byg mig et Nietszche-stadion
efter tids-krigens
efterkrigstid
Car
Hvad jeg i løbet af dagen har givet mig til af ikke-handlinger
da bunden af tilværelsen kommer med en svale
Jeg tror at vide, hvad der er smukkere end linjer, liljer
da lyset vokser
brugen af dagen / fri for normer
nogen beskriver det forefindende
nu skal jeg se
engang i Vietnam
Få korte tegn som stjerner
/
Jeg har haft det samme iTunes-bibliotek i henved 10 år.
Og så det lange spørgsmål hvad har vi gang i?
Jeg er halvt så god til alt det jeg er vant til at gøre
kun halvt så god, og hvordan mon meta-bevidstheden klarer sig
et sted alene
jeg spørger ikke længere til deres helbred, hvor fejgd af mig
planlægningen stopper aldrig helt, vel
pudsigt nok en sang af et arkitektskole-band
arkitektband-skole
helt nøjagtigt sådan vi taler om menneskers udseende
nu skal jeg se. Al magt til rytmerne
gør sit indtog
to toge, to verdener, tåge
Hvordan jeg gør med penge?
Så blev jeg så meget fattigere og så meget rigere.
Hvis du virkelig vil vide noget, så lad være
skriv til os, host dit hjerte op på isen
Digte, har jeg lært af en trommeslager, for længe siden,
de handler om at løbe
go