Det ene hang ved det andet

skc3a6rmbillede-2009-10-16-kl-234555

”Når en egekat ikke er en kat og heller ikke en ræv og i stedet for et horn har tænder ligesom haren, der bliver ædt af ræven, så behøver man ikke at tage det hele så nøje, men på en eller anden måde er det syet sammen af alt dette og farer hen over træerne.”

Og hunderacerne med vejrtrækningsproblemer vi opdrættede på engelske herregårde. Ja, dem husker vi. Savner dem ligefrem, måske. Spørgsmålet om formering. Jeg husker en forfatter, som foreslog at vi skulle holde op med at formere os. Lortet gik den forkerte vej, så slutningen, både den logiske og den moralske, måtte være at stoppe denne evolutionære blindgyde som mennesket er. Jeg ved ikke om jeg er pessimist, men der er noget humoristisk og konsekvent over det synspunkt.

”Scener som denne, hvor der blev skudt på restaurant Sticks ’N’ Sushi i Hellerup skal i fremtiden undgås. Derfor opruster rigspolitiet med en filosof.”

Væbner vi til dåd, må det være uden ånd.

”Siden starten af 2008 har 23 medarbejdere i France Telecom begået selvmord. Fagforeninger mener, at det skyldes ledelses-metoderne i firmaet, der for kort tid siden gik fra at være statsejet til at blive et privat selskab. I fredags hoppede en 32-årig kvinde i døden fra et kontor i Paris. Og onsdag stak en mand sig selv med en kniv under et møde, hvor han fik at vide, at han skulle forflyttes.”

Hvad gør man, hvis man ikke kan få det man vil have? Tyr man til resignation eller aggression? Hvilken forskel er der på at sulte uretfærdigt og hungre efter forløsningen af forestillinger? Er materielle og menneskelige forhold i virkeligheden så væsensforskellige?

skc3a6rmbillede-2009-10-16-kl-234155

”De gale, der havde fået ordineret sultekur for bedre at kunne indordne sig under lægens kommando, bliver hejset op i en kurv ovenover spisebordet for bedre at kunne mærke sultens virkning.”

Røgen stiger, krudtet sprutter. Der er ingen landskaber, jeg ønsker at beskrive. Der er omtrent nul personer, jeg vil give maske på. Der er et utal af situationer, jeg finder relevante, men ikke værd at bemærke. Der er – lad mig bare sige det som det er – en fucking strøm af genstande i centrifugale og centripetale bevægelser. Nu ikke så generaliserende, men håndsrækninger er der ikke mange af. Og jeg bryder mig ikke om at være på det forkerte sted i rummet.

”Jeg er begyndt at have minder, men jeg er ikke rigtig til stede i dem.”
”Okay..”
”Det er lidt svært at forklare. Jeg er med i minderne, men jeg oplever dem ikke.”

Vanskelighederne melder sig når jeg vil forsøge at give udtryk for de forandringer, der sker dag for dag og på visse tidspunkter krystalliserer sig som forandringer. Altså hvis man en dag føler man har forandret sig, kan det umuligt være på netop denne dag, at man har forandret sig. Tværtimod må forandringen være sket den forudgående tid for derefter at lade sig indtræffe bevidst. Så når man har forandret sig, stopper man måske forandringen.

”Hvis en gentleman blev lagt i lænker, ville han ikke kunne lide det.. Jeg er overhovedet ikke vant til gentlemen i lænker, jeg har aldrig set noget sådant, det er en ting, der i den grad støder mine følelser, jeg aldrig har fundet det nødvendigt, at lægge nogen gentleman i jern.”

sdf

Dette indlæg er udgivet i Litteratur .