Jeg begræder næsten dagligt tabet af et eller andet, som regel uskylden. Eller noget, der relaterer sig til uskylden. I dag er det fuldskægget, som jeg stort set er ene om at føle noget for. Fuldskægget er godt nok et alment accepteret modefænomen, men moden har jo ikke følelser på samme måde, som jeg har. Moden smykker sig med fuldskægget. Og musikerne, der som regel heller ikke har følelser. Det ligger i musikerens natur, eller i hvert fald rockstjernens natur. En musiker, der er kommet til toppen, beviser ved sin tilstedeværelse på toppen, at han for længst har mistet evnen til at føle. Derfor bærer han ikke sit fuldskæg på sjælen, han bær det på sin yderskal, det hænger bare der, udenpå, ovenover skovmandsskjorten, under pilotbrillen.
Men det er slet ikke fuldskægget det handler om. I går var det noget andet og i morgen noget tredje. Det ærgrer mig, at der er stadigt færre fænomener i verden, der rigtig hænger fast, der for alvor er knyttet til noget fundamentalt. Jeg bærer stadig mit fuldskæg med stolthed, men det minder mig ubønhørligt om, at nok er der andre der også bærer et fuldskæg, men det er ikke stoltheden, der holder det på plads.
Hvad angår min forestillingsverden, indeholder den næppe noget med stærkere associationer end et fuldskæg. Frost i skægget er en så bastant manifestation af sejrsvilje, at et enkelt billede på forsiden af en avis er nok. Ingen eftertjekkede kendsgerningerne dengang før massemediernes mutation i heltenes æra, hvor Scott og Amundsen og de andre vendte hjem fra opdagelsesrejser. Hvis der blot var taget ét billede på en bemærkelsesværdig geografisk lokalitet og det forestillede en mand med frost i overskægget, troede tilskueren på det.
Jeg noterer mig, at selv det mindste og mest skumle forretningsforetagende nu har skinnende, omnipotente kommunikationsafdelinger og vedtagne, hundedyre pr-strategier. Imagegeneratorbranchen har arbejdet sig ned som første led i fødekæden. Det er ikke længere nødvendigt at have et produkt at sælge, eller en tjeneste at yde. Alt, du behøver, er en kommunikationsafdeling, så kan du tjene penge.
Fuldskæggets autoritet hænger sammen med den tid, hvor der stadig fandtes uopdaget land. Alt, du behøvede, var et fuldskæg, og det var muligt at opnå alt. Forskellen på dengang og nu er, at ikke alle kan få et ordentligt fuldskæg. De eneste skæg, jeg efterhånden ser, eroderer ved de mindste skift i den uendelige kapitalismes vindretninger.
Så mens alle andre artsfæller synes at have travlt med indbyrdes at måle pikke eller tegnebøger eller begge dele samtidig, måler jeg mine menneskelige omgivelser på, hvor stolt og ydmygt, de bærer deres fuldskæg. Hvor stoisk, de hylder Amundsen.
