Du havde stået oppe på toppen af det, du havde bygget - som mest af alt lignende en mødding - mærkeligt oplyst indefra. Du var oplyst indefra, du og møddingen. Så havde du bare spredt armene ud og råbt:
Slangen har været transportmidlet
lige siden tidernes morgen!
Prøv ikke at miste sol
og gem den!
Vi var sat fri, der kunne ikke længere være nogen tvivl herom. En morgen var der bare ingen lænker. Og jeg taler om noget, du ikke vil kalde lænker i dag. Fordi alt det, lænkerne, tremmerne, boltene, spionerne og de indefra hviskende, var usynlige, usanselige. Jeg går nu lige derhen, hvor jeg ønsker. Jeg opfører et kors, fra hvis midte noget infernalsk vil kværne. I sympati med den døde tids strejke. Arbejdet er nedlagt. Det er ikke så meget et spørgsmål om bedre vilkår, jeg tror såmænd bare han er blevet gammel, fortiden, og han forsøger at skjule det. Deromkring korset, op fra en celadonfarvet løbeild i en passende og desuden uendelig radius til midten, påbegynder vi rablezigguratens yderste volde. Rabler først fundamentet. Vi er frie til at bugte os henover krøblingen Fortiden. Nutiden og ferskvandet: som er et undervurderet element. Ferskvand er helt overset i hverdagen, jeg forbinder det kun med søer. Det at træde vande og samtidig drikke sin egen modstand, det er lidt som nydelsen ved at ligge i den taske man bærer rundt på, fløjtende. Smid tasken op på en check-in skranke, og overhør med vilje destinationen: der skal jeg ikke hen. Og gå derefter raskt som en ko netop i retning af damens finger, rask som en ko til gaten, afholdende hemmeligheder fra at detoneres i en omforandring til sikker viden. Det vil alt sammen foregå i en sølle form for tænkning under navnet “Hmm”. Og visualiseres med noget der ligner tredserduplo, oven på hinanden. Sørg for at være så forpustet, at det at drikke sportsvand føles som sex, som en vandrutsjebane. Drik tre. Du kan tappe alt, du kan finde på, inde i kroppen. Og tappe på alt, det er i forvejen dit, så før det rundt i årerne. Måske du vil føle dig benådet i sidste ende. Se mere til dagslysets familie. Måske du vil undlade at tape blikket fast til alt du kommer i nærheden af. Vågn, når flyet lander, med et bump. Der er gået mindst en måned, og du befinder dig på skatteøen, hvor der er rart at være. Tusind tak for det brev du sendte mig efter firs år (på skatteøen). I hele dit lange liv har du aldrig tegnet en krusedulle med mening i - det kan jeg tydeligt se fra den anden ende af korridoren. Det kan du så tænke lidt over, men bliv glad igen, for efterlivet er sjovt. Du skal få i hånden ti pund støv. Du skal være i havet med hajerne, overrisles med tusindben, trækkes ind i et sort hul, uden radiokontakt med nogen - hvis det er det, du er bange for. Vi har trukket cyklerne siden tidernes morgen, og jeg har hele tiden tænkt på det du sagde, mens vi ikke sagde noget. Ja, hvorfor ikke bare bruge bankrøversprog fra nu af? Hit med kapslerne! Hit med… frisk frugt! Det kan også hurtigt blive kedeligt. Ser du, her er i virkeligheden nok til at bygge hvadsomhelst så højt det skal være. Nok til at brødføde en hær med inflammatoriske og strålende billeder. Lad så billedet, der kaldes den materielle verden, være ophævet. Ups. Lad os finde på noget andet at lave. Vi angriber de meningsdannende broer i fædreland nr. 2.
