ANSANG
Brug alt det du kan finde.
Stil dig foran denne skov længe nok og
måske vil træerne vokse om dine ben og
rankerne omslynge dit maveskind og
fuglene bygge redde på dine skuldre.
Kan du vente?
BLIKÆSKEMØRKE
sæt dig ned
det er som om vi aldrig har været børn
forestil dig dette som verdens ophav
at denne undseelige tåge opfostrer
det ganske alt
børn som opsamler vores knogler
vil aldrig kende til vor rævehurtighed på bakketoppene
i vinden udenfor blæser stemmer
som endnu ikke er blevet sig selv
jordens lugt trænger dybere igennem end noget ord
som han er
er han, men han kom hjemfalden fra solen
for at ligge på nogens seng i mørket
tæt på et ansigt uden øjne eller mund
som ser på én og taler
MUSÉE RODIN
to foroverbøjetheder spiller med musklerne
den sorte blankhed driver ud i luften
breder sig til mat grus og sølle hække
stenets kød er mangefold tidligt
hændernes arbejdslinier omhinder
tavst de kropslige pirringsstaser
letheden har indtruffet sig på dette sted
jeg trækkes imod hudens uudgrundelige dybde
GLENDALOUGH
skrænter og stier trampes ivrigt under fode
smuldrende stene træder søjlelige frem
af jordens krusninger imod mødet af
de to søer
her
