Jeg må indrømme at den slags ting virkelig ikke interesserer mig
Tænder og tal og drømme store nok til en neglesaks
Du har listet dig ind på altanen og overvejer nu om den kan bære
Hvilke naboer fordøjer hinanden tunge for tunge mens ord spredes som skræller
Fingre fedtet ind i pels (vis?) vishedens pels der åbnes to gange årligt så du kan krybe ind
Under husene: flere huse, under byen: flere byer; granit og cement, ingen plads til hulrum
En utopi til en femøre en mørnet fisk der stirrer op af avisen og med lukkede læber lyser
INGEN siger NOGET før JEG kommer UD
Fingrene om rattet rattet bag ørerne ørerne i centrifugen så går det løs
Derude på engen hvor dådyrene ser deres jæger i øjnene så intenst at han pisser i geværet
Derude på broen hvor elskende saltomortaler med hinanden som om sproget endnu var ubesmittet
Derinde i baren hvor nogen har druknet sig i guldfiskens fad og sømandsviser virrer frem og tilbage
Jeg må indrømme at den slags ting virkelig ikke interesserer migFluer og liner og hænder ru nok til barbering
Du har vristet dig ud af fasanen og overlejrer nu ubesværet
Hvilke spøgelser pulser nu på hinanden for at forstå årstidernes tungetale
Kastanjer belagt med gran ord belagt med spyt nu lige i ansigtet (vis?) vishedens fede ansigt
Bag døren: flere døre, bag muren: flere mure; sten og rød, ingen plads til skudhuller
Tristesse til tiden en såret tyr der lækker fasaner der lækker alle de ting du troede du havde glemt
INGEN siger NOGET når JEG tuner IND
Følelserne om halsen halsen bag hovedet hovedet i centrifugen så går det løs
Derinde i sengen hvor folderne afhører hinanden ustandseligt og aldrig afslører noget
Derinde i drømmen hvor nogen rager en anden i kussen med en klo og griner fjantet
Derude i verden hvor nogen drømmer om ravne der letter men pludselig er jorden ikke ravnen væk
Jeg må indrømme: den slags ting interesserer mig virkelig ikke
