Mens de sproglige troper fastgror ækvatorialt
stråler bestandigt det førsproglige arktis
- Kuno Hansen Fasting
Lille arktisk antihumanisme
Under kontinentets sydspids
er alle ord som katabatiske vindstød og alle
er de priklende udpakket sukker mod mundhinders væg
som før bogstavet var en kappe af is lyden af skridt eller kraklen
Dér synger en forbløffelsens idé sydover osen
for de hørelsesmodsættende myldrepagter: verden
mens kartografer pejler en fortids lim og kontingens
Støvhavet Nådesløsheden er den naturlige køl
der duver i rumtidens hilde
Nordlyser
Glacialt ændres hastigheder er en hastighed
Nordspids og sydspids kysser magnetisk
Nuancefattigt, neonløst kongerige en leg
Nordlyser oplyser indersiden diamant
Forhenværende ejendele uigenkendes
i et flintrende prisme jeg drømmer,
så småt at det betyder
og hvad betyder det?
Du mangler ingenting. Mennesket med blot et U, et I og et N mangler så absolut lidt, så
også heller intet, hvordan besvare replikker, på dette heller tomrum,
alene rundt i haller
med billeder
Solopgangen over bjergene
Op til hørelsesforsagende
hørelseshalveret kvinde her i livet, slæber over isen
Uklarheden den rinder som en kilde
Manipuleret frugt
Platforme i luften
røde blink fra master og master ude i natten
som selve landet ikke forstår
Men tentaklerne
er heriblandt men
usynlige fagter
Der ER
ingen orden i
Verdenssamfundets tanker
/
Hudens fregner er ja, små pletter
Der er mangel på ondskab, som fregner
er fraværet af den manipulerede frugt
I det blod der virkelig strømmer
Vi er kolde sammen i regnen
Og varme sammen på myreopbragte banker
af brune nåle
Under lave skovkroner
knitrer ubegyndt ild
Hele sommeren, mand, som
Sommeren, der springer de andre over
Ligesom U-sving i Uno
I spillet om årstiderne
Halsende mellem
Knytnæver stemplende luften
Rundt om
Problemet med mennesket
Efter den vilde lykke
De fysiske genstande ligger udfoldet i verden
Men der også en hulning