Forfatter: Christian Møller Nielsen

På tommelfingeren ud i multiverset

Alt for mange gange har jeg siddet foran fjernsynet eller stået på broer og kigget på bilismens passage og fordømt den. Fordømt denne evige bevægelse frem og tilbage mellem mål og hensigter, denne ustandselige udgydelse af luftaffald fra ensomme kabiner. Frem og tilbage er lige langt, har jeg tænkt. Ud om morgenen, hjem om aftenen. [...]

Udgivet i Essay |

Opløsning

Jeg havde en besynderlig drøm i morges, mellem en tur på lokummet for at pisse og det endegyldige tidspunkt, hvor min alarm ringede. Omkring klokken seks.
Jeg var ombord på en elevator med store vinduer. Til at begynde med kørte den opad i sædvanligt tempo og jeg tror, turen svarede til den, elevatoren foretager udenpå Illum [...]

Udgivet i Litteratur |

Afmærkning

Forleden efter arbejde spadserede jeg en tur i Botanisk Have. Stedet er dybt fascinerende. Jeg skulle modtage et telefonopkald fra en studiekammerat og har fra mit kontor på hjørnet af Nørre Vold og Gothersgade ofte betragtet haven og villet gå ind i den.
Heldigvis gik der en del minutter, før opkaldet kom. Det [...]

Udgivet i Essay |

Absurd slagsmål

Hver søndag og nogle gange onsdage i april, ser jeg den bedste forårsklassiker nogensinde. Det bedste cykelløb, jeg i mit liv har været vidne til, bliver kørt i hvert fald 5 gange hvert år. April er for mig som julemåneden for et barn i en rig familie. Jeg vil rage så meget til mig, [...]

Udgivet i Essay, Kunst |

Mit navn er Jacques Breusse og jeg elsker journalistik

De syv år, jeg var væk fra skolesystemet efter gymnasiet, gik med ad hoc-dagdriveri. Dengang i gymnasiet såvel som nu var naturfag ikke min stærkeste side. I samfundsfag stod jeg af. Biologi vækkede min interesse i starten, men den døde ud halvvejs gennem 1. G. Historie var virkelighedsfjernt og nikotingult. Dansk var unødigt indviklet. Billedkunst var [...]

Udgivet i Essay |

Forsvar for Amundsen

 
 

Jeg begræder næsten dagligt tabet af et eller andet, som regel uskylden. Eller noget, der relaterer sig til uskylden. I dag er det fuldskægget, som jeg stort set er ene om at føle noget for. Fuldskægget er godt nok et alment accepteret modefænomen, men moden har jo ikke følelser på samme måde, som jeg har. [...]

Udgivet i Essay, Kunst, Litteratur |

Mit navn er Jacques Breusse og jeg elsker arbejdsmarkedet

Jeg er kommet for skade at sige til min psykolog, at jeg hader arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke fordrage ordet og dets betydning og har enorme problemer med integrere mig selv i det. Forståelse for arbejdsmarkedet er en ikkeeksisterende egenskab hos mig. Hvert år efter sommerferien, når forelæsningerne og afleveringerne og Journalisthøjskolens rungende gange igen omklamrer [...]

Udgivet i Essay, Idéer |

Shitty Toilets - forord

I den afdøde kritiker Jacques Breusses bo fandtes følgende verbale optakt til et fotografisk værk, franskmanden havde i tankerne. At projektet var særdeles konkret, tyder nedenstående på, og som supplerende vidnesbyrd figurerer “otte ruller film ang. shitty toilets” på hans revisors udgiftsoptegnelser. I de enorme arkiver, undertegnede løbende katalogiserer, er ingen fotografier dukket op, endsige [...]

Udgivet i Kunst |

Opfanget sms-virkelighed

Katalyseret af simultan flæskesteg og tilhørende rødkål jog trangen til verbal udveksling gennem de to fjernt beslægtede - Jacques Breusse og Hanuman. Følgende lod sig opfange pr. sms og viderebringes hermed i uforfalsket (virkelig) form:
Hanuman (26.10.2008 kl. 23.54):
“Øh, Breusse. Jeg tænkte på noget. Min dag har været lang. Portvinen er sunket godt ind i min [...]

Udgivet i Idéer |