Hvad jeg nu skriver, det gælder naturen (med lille n), byen og mennesket, sandstrande og motorer. Det er ikke forankret i et kontinent, en nation eller en kommune. Det handler om planeten jorden, som vi lidt uopfindsomt har kaldt den, og dens planter, dyr, vitaminer, bakterier og andre bofæller.
Lad det være sagt: vi har ikke [...]
Jeg sad på kajen, Christian var der, solen var stået op og jeg snakkede i telefon med Charulata. Vi skal af uransagelige grunde være i samme rum for at enes. Vi kæmper altid for at enes, vi skændes over ikke at enes, vi går op ad væggene og runder hjørnerne for at enes. Vi trækker [...]
Det er sjældent, man får lov at høre udtryk som Bhakti Utsav i Europa. I det sydlige Delhis Nehru Park er det en årlig begivenhed for indisk klassisk musik på subkontinentet. En festival, hvor musikken bogstaveligt talt er rodfæstet i et kæmpemæssigt træ indhyllet i uendelige hvide stoffer og orange blomsterranker midt i parken. Scenen er [...]
Dyrene! De løber op ad det lyserøde myggenet og cirkler om lyset i min pande. Det er samme lyd, der knitrer hver aften, de samme tørre rotationer i vinden. Jeg kan høre træbidderen gnave sig ind i mit skrivebord henne ved vinduet. Lyden er høj, den sætter sig fast i mine tindinger, graver sig ind bag [...]
Life is a series of encounters and chance meetings, and this holds true for our work; otherwise, it’s worth nothing. Jean-Marie Straub, 2008
Trætte nik blå slanger
den rare mands trav og de andre farvede vandheste
60 fyringer på mandag
sagde han, Kenya ja
tror du bare jeg sidder derhjemme eller hvad?
De mødtes i toget
hånd nakke hår
jeg bliver nødt til [...]
Istanbul, oktober 2009
Mænd med daggamle skægstubbe på modsatte sæderække inviterer mig til at slikke sveddråber af deres ru kindben. Toget afgår og ankommer regelmæssigt mellem stationerne mod Taksim. Mit blik galoperer hen over de mange øjne. Jeg får lyst til at springe på mændene som et sultent dyr. Jeg slynger mine ben om deres fedladne kroppe, [...]
(9 barokke sprøjt om Luca Guadagninos Io sono l’amore )
Giv Emma et ansigt! Jeg vil se hendes ansigt ætset af frihed, se det gløde i historisk vrede, se det antænde patriarkens stok og dens forventninger. Hun - for der skal ikke være tvivl om hendes køn – har en senet styrke, der gør mig fuldstændig [...]
Efter endt rejse sidder jeg på urskovshospitalet. Her har hunde afskårne haler og mænd står med armslynger om nakken. Husene har bliktage og konstruktion af sten og smuds. Omkring går de syge negere med vestlige klæder på. Indimellem dukker en afdanket kolonisatorkvinde op i mylderet af mørke ansigter. Jeg forstår mig ikke på denne orden. [...]
- og andre encyklopædiske rejser
Jeg tager skridt mod periferien, hvor mokkasinslangen er min ven. Jeg ser den slynge sig gennem støvet. Lyset rammer os. Den rejser sig fra jorden og jeg strækker mig som en bue mod solen og påkalder mig enhed.
At kategorisere organismer, det er mig! Jeg vil finde mig en knælæbe på Møns [...]
Den lykkeligste oplevelse jeg har haft var på sletterne i Doğubeyazıt; jeg mindes ikke nogen virkelig begivenhed siden. Jeg vågnede tidligt om morgenen lige efter solopgang, ved at vinden luftede ind i hotelværelset, og ved at jeg i søvne løb så fuld af glæde at jeg ikke kunne blive liggende ned, og da jeg stod på den [...]