Forlaget Virkelig

Præsenterer de to første bøger i udgivelsesrækken Serie V

Serie V er en serie på i alt 5 bøger, som vil udkomme i løbet af 2011 og 2012. De to første har udgivelsesdato d. 13/1. Serie-redaktionen består af Andreas Vermehren Holm, Daniel Flendt Dreesen og Peter Johan Meedom. Sara Katrine Thiesen er formgiver til alle seriens bøger.

Om forfatterne:

Linus Gårdfeldt, født 1981, bosat i Malmø. Men golvet har ingen mun udkom i 2009 på Albert Bonniers Forlag. Til februar udkommer Gårdfeldts anden digtsamling Gråbergsång, også på Bonniers. Om Men golvet har ingen mun skrev pressen: “Dikter som får golvet att gunga,” – Jenny Tunedal (Aftonbladet, 2009-01-23) – og videre: “Linus Gårdfeldt debuterer med en slags performativ centrallyrik, där det som utsägs och det som händer hela tiden tycks tätna till ett enda. Grävande, kännande, seende, lystrande skriver han sin poesi sä att golvet gungar, språket börjar sjunga og pulsera.”

men-gulvet

Uddrag af Men gulvet har ingen mund:

“at grave sig ned i gulvet med svimmelhed,
fylde hænderne med alt det andet,
en hemmelig dør ned til noget der lever,
et pulserende hjerte, et opspærret øje,

alting dernede bruser,
som bidder af brød om den sultne mund,
en stigende brusen af glemte sange,
et hul i et gulv hvor eventyrene bor,”

Tomas Espedal, født 1961, bosat i Bergen. Debuterede i 1988. Har netop modtaget Brageprisen, og i 2009 modtog han både Kritikerprisen og Gyldendalprisen. Espedal har desuden været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. LY udkom i 2007 på H Press. Til oversættelsen har Andreas Vermehren Holm føjet en vildtvoksende og åbenhjertig samtale mellem ham og Espedal, der fungerer som en introduktion til en af nordens mest interessante forfatterskaber.

Bogen er anmeldt og fik 5/6 stjerner i Berlingske Tidende d. 6/1/2012:

“»Ly« var oprindeligt led i en serie, hvor Oslo-forlaget H Press tilbød en række kunstnere frit spil. Ingen redaktionel indblanding, intet oplæg, bare blanke sider til fri udfoldelse. Og for Espedal - der i et fortrinligt interview bagest i bogen fortæller om den modstand, han normalt møder fra sine redaktører - resulterede det i et miniværk, som fokuserer på de velkendte temaer, men belyser dem i en mere radikal og gnistrende smuk form (…)  læseoplevelsen er meget større end sidetal, geografi og tidsramme lader ane, og tekstens spring mellem steder, minder og refleksioner er fulde af sug, af dybde, og i særklasse er afsnittene om det misbrug, Espedal-læsere nok har fornemmet, men ikke fået indkredset i tidligere bøger.

»Ødelæggelsesstoffet«, kalder han alkoholen, som brænder hans krop og sjæl af og »lægger sig i en tynd rende i kanten af øjet«. Og det er bare ét af de steder i »LY«, hvor Espedal lykkes med dét, det hele handler om. At finde et sprog som passer til hans liv og uliv. Og dermed på alle andres.”

Uddrag af LY:

ly

”Vores verden den må den skal den vil forandres.Vi må begynde med os selv.
Vi skal forandre os fuldstændig.Vi skal blive fattige og hårde det er nødvendigt at vi bruger magt og vi skal knuse magten den vil knuses som når vi presser saft af frugten.Vi vil gå til angreb på den herskende orden den skal fældes den vil falde vi må fælles vælte om på alt. Vi skal begynde med os selv. Vi må forandre os fuldstændig. Vi vil blive fattige og mange det er nødvendigt at vi forener os med dem der er vores søstre og brødre kammerater vi er truet og må bruge vold der vil blive blod det må blive til blod vi skal  gøre oprør mod det system som vi til sidst vil fælde det vil falde som en rådden frugt fra træet.”

Om oversætteren:

Andreas Vermehren Holm, forfatter og oversætter af Serie V’s to første bøger, er født 1988, bosat i Paris, hvor han, udover studier ved Litterär gestaltning i Göteborg, arbejder som redaktør for CUT OFF PLACES.

Generel information og køb:

I. Men gulvet har ingen mund af Linus Gårdfeldt. 64 sider. 99 kr. ISBN 9788799334117
II. LY af Tomas Espedal. 64 sider. 99 kr. ISBN 9788799334124

Find bøgerne i København: Politikens Boghal, Arnold Busck (ved Rundetårn), Thiemers Magasin, Kleins Boghandel, Møllegades boghandel og Academic Books (ved Vor Frue Kirke). Og i Århus: Kristian F. Møller.

Køb direkte fra forlaget foregår foreløbig ved at sende bestillinger til:
forlaget@virkelig.dk

Der skal medregnes en porto på 25 kr. Ved køb af to bøger betaler forlaget portoen.