Kære Jeppe
Alt, hvad jeg har set, overskygges dog af, at jeg har set lyset: Robert Bresson. Det har jeg primært på grund af Paul Schraders bog Transcendental Style in Film, der handler om Ozu, Bresson og Dreyer. I afsnittet om Bresson, udlægger Schrader hans stil fuldstændig minutiøst, og jeg forstod, at jeg hidtil intet har [...]
Hvordan er menneskerne i den tågede nat? Født af dampene som stiger fra mudderet, vugget på skovens rygende sider, sværtede silhouetter i lampers modlys, hvorunder djævlen ynder at danse; vores skæve menneskelighed synes at være forundt et møde i denne film på mere end syv timer. Sátántangó, satans tango, 12 kapitler, hvor latterliggørelsen og det [...]
Filmen er en fiktionsfilm bygget på en virkelig, danmarkskendt begivenhed. Filmen skal følge Bertel Haarder gennem en hel fredag aften, nærmest i real tid. Den skal være tredelt således: 1)Haarder kommer hjem til sin kone, efter arbejdsdagen er slut, 2) Haarder tager ind til DR for at lave et interview, 3) Haarder kommer ud fra [...]
Refleksioner over Le Bonheur af Agnès Varda
Livet er let og enkelt. Le Bonheur er en stor lille film. Og jeg forstår ikke, hvorfor mennesker ikke taler om den, når der skal tales om alt det svære i det lille store liv. Lykken er ofte overset eller, den fattes ikke, hverken i sin enkelhed eller kompleksitet. Le [...]
Af Lasse Winther Jensen og Jeppe Carstensen, Sarajevo
Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives
(Apichatpong Weerasethakul, Thailand)
Før denne anmeldelse må Virkelig gå til bekendelse: Ingen instruktør fra de sidste 10 år betyder mere for os end Apichatpong Weerasethakul, og vi har aldrig før glædet os så meget til en film som til Uncle Boonmee Who [...]
Af Jeppe Carstensen og Lasse Winther Jensen, Sarajevo
My Joy (Sergei Loznitsa, Tyskland)
En film, som også var med i den vigtigste af sidekonkurrencerne på dette års Cannes Festival, viste sig at være en langstrakt og krævende affære, der for hvert minuts afslutning blev både mørkere og mere morbid. My Joy er russiske Sergei Loznitsas første fiktionsfilm. [...]
Af Jeppe Carstensen og Lasse Winther Jensen, Sarajevo
If I Want to Whistle, I Whistle (Florin Serban, Rumænien)
På et overraskende fyldt udendørsstadion i hjertet af Sarajevo, kunne man onsdag aften overvære endnu en rumænsk film under åben himmel. If I Want to Whistle, I Whistle instrueret af Florin Serban er allerede blevet præmieret i det berlinske [...]
Af Lasse Winther Jensen, Sarajevo
You Will Meet a Tall Dark Stranger (Woody Allen, England)
Da vi ankom til Sarajevo, var her på det nærmeste ulideligt varmt og fugtigt, og vi havde forebredt os på, at hver dag ville blive en svedetur af de større. Men søndag formiddag skiftede vejret brat, og siden da har det været [...]
Af Lasse Winther Jensen og Jeppe Carstensen, Sarajevo
Another Year (Mike Leigh, England)
Mandag aften bød på en af festivalens højst profilerede film, og igen var det den gigantiske olympiske hal i udkanten af centrum, der agerede biograf. Mike Leigh fik med Another Year sine bedste anmeldelser i årevis, da den deltog på årets Cannes festival uden [...]
Af Lasse Winther Jensen og Jeppe Carstensen
Hadewijch (Bruno Dumont, Frankrig)
Noget af det mest fantastiske ved en stor filmfestival er de positivt forvrængede proportioner. Som for eksempel når mange hundrede mennesker samles i en gigantisk sportshal for at se en næsten stillestående og yderst dialogfattig tyrkisk film, som tilfældet var med forevisningen af Bal her i [...]