Verhängnis / Frost / Abendland
Én af de filmiske begivenheder, der tiltrak sig mest opmærksomhed ved dette års CPH PIX, var præsentationen af den tyskfødte instruktør Fred Kelemen. Kelemen har igennem de sidste 20 år været en markant figur i den europæiske kunstfilm, både som kinematograf for koryfæet Bela Tarr, men også som selvstændig og egensindig [...]
Tabu
Portugisiske Miguel Gomes er et af de mest fejrede navne på den internationale festivalscene i de sidste fem år. Han har en fortid som filmkritiker, men brød efter et par kortfilm og en fuldlængdedebut igennem med et langsomt udfoldende brag med Our Beloved Month of August fra 2008. Filmen fik stille og roligt medvind på [...]
Hors Satan
Den franske instruktør Bruno Dumont formåede med sin forrige film Hadewijch (2009) at forfine og intensivere sit filmsprog ved et markant spring ind i religionens uudgrundelige dybder. Her blev hans tidligere films lidt forcerede attitude erstattet af en fintfølende balance mellem distinkt stilistik og prægnant tematik, og filmens undersøgelse af det mudrede område [...]
Virkelig genoptager, to år efter reportagerækken fra Sarajevo Film Festival, sin lidenskab for filmens kolonisationsgrænse. Overraskende nok befinder denne sig i indeværende måned her til lands: Danmarks største spillefilmsfestival, CPH PIX løber netop nu af stabelen. De næste 14 dage vil siden derfor optages af vore udsendtes vildfarelser udi højaktuel billedmagi. At dække begivenheden som [...]
[Lasse Winther Jensen og Daniel Flendt Dreesen:
Om filmen Hesten fra Torino (2011) af Béla Tarr.]
Kære Lasse
Jeg må begynde med min måben og de deraf følgende gebærder. Hvis denne gradvise nedblænding af en film, eller den gradvise nedblænding af verden på film, får lov at stå som punktum for Béla Tarrs produktion, hvad betyder så det? Hvad har han villet [...]
Kære Jeppe
Alt, hvad jeg har set, overskygges dog af, at jeg har set lyset: Robert Bresson. Det har jeg primært på grund af Paul Schraders bog Transcendental Style in Film, der handler om Ozu, Bresson og Dreyer. I afsnittet om Bresson, udlægger Schrader hans stil fuldstændig minutiøst, og jeg forstod, at jeg hidtil intet har [...]
Hvordan er menneskerne i den tågede nat? Født af dampene som stiger fra mudderet, vugget på skovens rygende sider, sværtede silhouetter i lampers modlys, hvorunder djævlen ynder at danse; vores skæve menneskelighed synes at være forundt et møde i denne film på mere end syv timer. Sátántangó, satans tango, 12 kapitler, hvor latterliggørelsen og det [...]
Filmen er en fiktionsfilm bygget på en virkelig, danmarkskendt begivenhed. Filmen skal følge Bertel Haarder gennem en hel fredag aften, nærmest i real tid. Den skal være tredelt således: 1)Haarder kommer hjem til sin kone, efter arbejdsdagen er slut, 2) Haarder tager ind til DR for at lave et interview, 3) Haarder kommer ud fra [...]
Refleksioner over Le Bonheur af Agnès Varda
Livet er let og enkelt. Le Bonheur er en stor lille film. Og jeg forstår ikke, hvorfor mennesker ikke taler om den, når der skal tales om alt det svære i det lille store liv. Lykken er ofte overset eller, den fattes ikke, hverken i sin enkelhed eller kompleksitet. Le [...]
Af Lasse Winther Jensen og Jeppe Carstensen, Sarajevo
Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives
(Apichatpong Weerasethakul, Thailand)
Før denne anmeldelse må Virkelig gå til bekendelse: Ingen instruktør fra de sidste 10 år betyder mere for os end Apichatpong Weerasethakul, og vi har aldrig før glædet os så meget til en film som til Uncle Boonmee Who [...]