Fremtiden er gnistrende hvid; en park af sprængte billedrør
(klik på fremtiden)
Fremtiden er gnistrende hvid; en park af sprængte billedrør
(klik på fremtiden)
2001: Destroyer – ”Farrar, Straus & Giroux (Sea of Tears)”/”Strike”/”Streethawk II”
Af og til kan det være sjovt at sammenholde de forhåndsforventninger, man, på baggrund af bandnavn, pladetitel og cover, har til noget musik, inden man hører det, med det indtryk, man efterlades med, efter man har hørt det. Et bandnavn som Destroyer lyder i mine [...]
2000: D’Angelo – ”Untitled (How Does it Feel)” fra Voodoo
Ingen andre plader lyder som D’Angelos Voodoo, der da også i høj grad unddrager sig en specifik genrebetegnelse. Den er for tung og funky til at blive betegnet som soul, for organisk og håndspillet til at blive kaldt r&b, for sløv og jazzet til at være [...]
Det er ikke svært at se, hvorfor forsvindende få engelske bands bryder igennem i USA, og bliver lige så store der som i Europa og i særdeleshed hjemme på de britiske øer. Det meste kvalitetsmusik der slår igennem både i USA og Europa er nordamerikansk, og besidder et mere eller mindre universelt udtryk, og beskriver [...]